Dette er en revideret udgave af blogindlægget Klar, parat – skriv! fra min anden blog, CreativeKat.

Noget, jeg især har lært i de sidste par år, er, hvor vigtigt det er at afsætte tid til at skrive – og helst hver evig eneste dag. Eller i hvert fald på ugentlig basis. Ved at sætte daglige eller ugentlige mål, bliver et uoverskueligt stort skriveprojekt pludselig meget mere overskueligt. Måske du sætter et dagligt mål på 200 ord, 500 ord eller hele 1000 ord. Måske det snarere er 1000 ord om ugen. Eller at du i stedet har et mål om at sidde foran computeren og skrive afsted i en halv time hver morgen inden arbejde (eller enddog på vej i toget til arbejde). Det er ikke bare vigtigt at komme i gang den første gang, hvor man stadig har gejsten oppe og man efter en aften med ét opdager, man har skrevet 10 sider på historien, fordi den er ny og spændende eller motivationen pludselig dukkede op. Det handler også om at få arbejdet på sit projekt, selvom det har været undervejs i et halvt år, et helt år eller tre år, og den første gejst og motivation til det ikke er at findes lige netop dén dag.

Så vil man altid kunne holde kreativiteten oppe? Vil man altid føle sig inspireret og føle at historien/digtet kommer til én som fra en usynlig muse, der hvisker en i øret? Her er det sørgelige svar desværre nej. Nej, det vil man ikke. Men sætter man sig alligevel ned og begynder at skrive, så kommer engagementet, inspirationen og endda kreativiteten ofte ligeså stille snigende. Nogen dage vil det måske holde sig væk, men man vil alligevel stå med flere ord end før og vigtigst af alt, så vil man have noget mere at arbejde med næste gang, man sætter sig ned og skriver. Man kan altid vende tilbage til de vise ord:

”Jeg skriver kun, når jeg er inspireret. Jeg sørger for, at jeg er inspireret hver morgen klokken ni.”*

Mange gange er man simpelthen nød til selv at sørge for at man føler sig bare nogenlunde inspireret. Og igen gør man bedst dette ved at starte med at skrive.

*Jeg har haft lidt problemer med, at finde ud af, hvem der først sagde dette, men jeg har fundet lignende ord sagt af William Faulkner, Herman Wouk, Somerset Maugham, Jane Yolen og Raymond Chandler. Ifølge bogen ”22 Tricks – om at skrive godt” af Thomas Oldrup er dette specifikke citat dog af Peter De Vries.

Den blanke side og det tomme sind

Men hvad gør man så, når man skal til at starte med at skrive og bare sidder og stirrer på et tomt stykke papir og føler sig fuldstændig uinspireret og tom for alle idéer? Igen er svaret: Skriv. I det her tilfælde ser jeg to muligheder eller øvelser, som man kan forsøge sig med:

1. Tøm tankerne. Måske en af grundene til at du ikke kan få gang i de kreative safter simpelthen, at du ikke kan lade være med at tænke på, hvad der skal handles ind til aftensmaden eller, hvordan du skulle have reageret til noget, der skete på arbejdet. I det tilfælde lærte jeg på et skrivekursus et utroligt brugbart trick: Sæt et ur til 5-10 minutter og skriv alle tanker ned. Du skal ikke se på, hvad du har skrevet nogensinde igen, så grammatik, stavefejl og så videre er ligegyldige. Det vigtigste er bare, at du på intet tidspunkt går i stå med at skrive. Også selvom du ikke længere føler, at du kan finde på noget at skrive. I det tilfælde må du bare gentage et enkelt ord eller en sætning, indtil noget dukker op. Det kunne for eksempel se nogenlunde sådan her ud: ”Skriv, skriv, skriv noget. Hvad skal jeg skrive? Det her er en mærkelig øvelse. Måske jeg skulle se noget fjernsyn senere i aften. Så kunne jeg se den dér film – hvad er det nu den hedder…” Og så videre. Denne øvelse synes jeg især er god, hvis der er sket for meget omkring mig i en periode, og jeg har lidt svært ved at holde fokus på det at skrive.
2. Word wars. Enten med en eller flere venner – eller bare mod dig selv. En word war er – som navnet antyder – en konkurrence, hvor det gælder om at få skrevet så mange ord som muligt på sit skriveprojekt indenfor en bestemt tidsperiode. Hvis du har svært ved at få sat ord ned på papiret, så vil jeg personligt foreslå at tage en kortere periode. Nogle tager så korte word wars som 5 minutter – jeg foretrækker selv, at de ikke er kortere end 10-15 minutter. Men det er selvfølgelig en smagssag. Ligesom ved den første øvelse, så gælder detom at få så meget ned på papiret som muligt uden at gå i stå, og man skal derfor ikke tænke alt for meget på grammatik eller stavefejl: Dem kan man altid rette bagefter. Øvelsen er beregnet til at hjælpe med, at man slukker for den indre kritiker, jeg tror, vi alle bærer rundt på – for der er simpelthen ikke tid til at lytte til kritikeren under en word war. Jeg finder især denne øvelse super hjælpsom, da jeg ellers har en tendens til at blive ukoncentreret og så surfe på diverse sider eller liiiige skulle tjekke Facebook. Nu er dette stort set dene eneste måde, jeg skriver på, og for mig passer det utroligt godt at sætte et ur til en halv times tid, hvor jeg kun er koncentreret om at skrive, derefter holde en lille pause, lave en kop the, og så måske endda liiige tage endnu en word war bagefter.

Har du selv nogle tips og tricks til at komme i gang med skrivningen, selv når inspirationen virker til at være intetsteds at hente?