Du kender sikkert følelsen: Den snigende fornemmelse af altid at have travlt, men stadig ikke nå nær alt det, du gerne ville. Der er alt – alt – for mange ting på din daglige, ugentlige eller månedlige to-do liste og alt for få timer i døgnet til at gøre det i. For… du vil jo også gerne liiige ses med en ven, komme til et familiemedlems fødselsdag, se den dér særudstilling, den nye isbjørneunge i Zoologisk Have og den nye film, der lige er kommet i biografen. Kalenderen er proppet med aftaler, to -do lister og alt det, du gerne vil nå, for det er så umådelig svært at sige “nej” – især, når der lige kan klemmes endnu en aftale eller en ting på to do-listen mellem klokken tre og fem næste lørdag. For du vil det jo egentlig gerne, og du vil trods alt heller ikke skuffe modtageren i den anden ende, der glæder sig så umådelig meget til, at I skal lave noget sammen.
Det kan være svært at finde sine prioriteter igennem livet. Og endnu sværere at holde sig til dem.
Det er noget, jeg selv har måttet sande, som jeg alt for hurtigt finder min kalender fyldt med mere eller mindre vigtige gøremål. Selv kan jeg mærke stressen, der langsomt og næsten umærkeligt har krøbet sig ind i mit liv sammen med alt for lange to-do lister og for mange aftaler. For der er jo så meget – så meget – jeg gerne vil. Og jeg glemmer alt for let at prioritere efter det, der rent faktisk er mest vigtigt for mig. I realiteten er det fokus, der mangler, som når jeg på en mandag tror, jeg kan nå både at skrive et blogindlæg, besvare mails, redigere i mit skriveprojekt, vaske sengetøjet og desuden gøre i hvert fald bare et-eller-andet rent. Jeg har nemlig fri om mandagen – og tiden skal udnyttes! Eller – det tror jeg i hvert fald, indtil mandagen oprinder, og jeg bliver fuldstændig overvældet. I stedet bliver mandagen brugt på måske en lille smule redigeringsarbejde og at se film. Eller gå ned for at handle. Måske jeg også endda lige får svaret de vigtigste mails, så jeg i hvert fald får budt ind på vagter på arbejdet. Men ellers bliver det en stille dag – overvældet over de mange gøremål og ramt af en umådelig træthed efter en lang uge med flere ting, end jeg rent kan nå. Og selvom jeg nyder den stille dag, så kan jeg næsten ikke lade være med at slå mig selv i hovedet over, at jeg stort set ikke får lavet noget produktivt eller fornuftigt; at jeg ikke kan sætte et tilfredsstillende hak ved mere end en enkelt eller måske to af dagens planlagte opgaver. Men måske det lige netop er fornuftigt at sætte tid af til at slappe af – og, hvis jeg nu var bedre til at slappe mere af i hverdagen, ville jeg ikke med ét have brug for en hel dag med afslapning for ikke at risikere at brænde ud. Måske, hvis jeg var bedre til at prioritere mine projekter, mine ønsker og min tid, så jeg ikke følte et så stort behov for at nå det hele på én gang, at jeg også kunne finde mere tid til bare at slappe af – uden skyggen af dårlig samvittighed, fordi jeg har lavet det aller vigtigste for den pågældende dag.
Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har for meget om ørerne. Ikke nødvendigvis kun fordi der sker en masse udefrakommende, men på grund af noget så simpelt, som at tage for mange opgaver og aftaler på sig – og ved at lægge for meget pres på sig selv over de opgaver, som jeg tager. Måske alle tingene ikke behøver at gøres helt til perfektion. Måske det er vigtigere at nogle af tingene bare bliver gjort, selvom det så ikke er helt fejlfrit. Måske andre kan varetage nogle af opgaverne, så du selv kan få mere luft og råderum. Måske nogle af opgaverne slet ikke behøves at blive gjort?
Der er helt sikkert noget i dit liv, som du holder fast på, at lige netop du skal gøre eller tager med til, fordi du altid har gjort det eller har en følelse af, at det ikke vil være pænt at afslå. Det kan også være, du simpelthen oprigtigt vil en hel masse, men ligesom jeg må indse, at du ikke kan nå det hele uden at risikere at brænde ud på grund af det. Lige meget de præcise grunde eller omstændigheder, så er dette tidspunktet til at se igennem dine prioriteter – hvis du da overhovedet har nogen lige nu. Hvis ikke, så er dette en god mulighed for, at du laver nogle. Det ved jeg i hvert fald, at jeg vil gøre. Jeg ved endnu ikke eksakt, hvad de vil være, eller hvor stor indflydelse de vil få i mit til- og fravalg af gøremål og aftaler i den næste tid. Men jeg ved, at jeg er nød til at ændre på noget, for jeg kan ikke blive ved med at tilføje ting til en allerede fyldt kalender.
Og det kan du nok heller ikke.