Vi er nu trådt ind i den sidste uge af april. Det vil sige, at Camp NaNoWriMo derfor også nærmer sig sin afslutning med hastige skridt.
Kender du ikke Camp NaNoWriMo? Du kan læse meget mere om det i mit tidligere blogindlæg: Foråret er kommet!
Som deltager i Camp NaNoWriMo kan man desværre alt for hurtigt komme bagud med sine daglige skrivemål, og det er meget let at stresse sig selv over at indhente det tabte så hurtigt som muligt. Det er selvfølgelig også vigtigt at nå sit mål – det er klart! – men mindst ligeså vigtigt er det, at lade det tage den tid, det tager og at huske at holde pauser. Uden dem bliver kvaliteten af ens arbejde ikke kun ofte værre, da hjernen ikke får den tiltrængte ro, men man bliver også direkte udmattet. Jeg oplever selv, at tager jeg en dag, hvor jeg skriver i rigtig mange timer uden at holde nok pauser, så bider det mig bagi den efterfølgende dag: Min motivation til at skrive er noget nær ikke eksisterende, så jeg skal virkelig tvinge mig i gang, og når jeg så endelig er i gang, så går det meget langsomt. Det virker måske lidt omvendt, men for netop ikke ende i en ond cyklus, hvor man nogle dage skriver så meget, at man de næste par dage næsten ikke kan få sig selv til at få noget fra hånden, er det såre vigtigt med pauserne. En pause kan være alt fra en halv times gåtur i den strålende forårssol eller lidt leg med katten til en spontan tur til Tivoli på et par timer med en god ven eller et kært familiemedlem – eller endog bare for dig selv. Selv elsker jeg at gå en tur i Zoologisk Have helt alene i sommerhalvåret. Lad det være en pause, hvor alle tanker om dit skriveprojekt, dit arbejde og hvilke udfordringer, du ellers har, forsvinder, hvor du i stedet virkelig nyder øjeblikket. Hvis det er muligt, lad da også gerne lige den dér smartphone blive hjemme – ikk’? Eller i det mindste gemt væk på lydløs i en taske, så du ikke fristes så let til at bruge hele din pause på Facebook eller Twitter. Husk, at i lige netop dét øjeblik, hvor du holder en pause, er der ikke noget problem eller nogen udfordring, du skal løse. Der er ingen SMS eller en Facebook-opdatering, du absolut skal se, reagere på og svare.
Du skal bare være.
Måske du så ikke får skrevet helt så meget den dag, som havde du brugt al tiden på kun at skrive. Men jeg vil garantere for, at i langt de fleste tilfælde, vil du være mere frisk og klar til at gå i krig med dit skriveprojekt med stor entusiasme den efterfølgende dag, fordi du gav dig tid til at nyde øjeblikket i din(e) pause(r). Og fordi din hjerne har fået ro, vil du med ét opdage, hvordan det pludselig går op for dig, hvordan en svær scene i dit skriveprojekt skal forløbe. Eller, hvordan du skal løse det dér plothul, som har irriteret dig i dagevis.
Din hjerne har nemlig brug for ro og tid væk fra dit skriveprojekt, arbejde osv. Og det er derfor, man mange gange kommer på de gode idéer midt i badet eller når man har tilladt sig selv at stirre ud i luften. Hjerneforsker Peter Lund Madsen har i årevis talt om nødvendigheden om at give hjernen ro: Det skaber plads til andre tankemønstre, kreativitet og derved løsninger på svære problemer. For nylig har han talt godt om broderi og lignende sysler, hvilket præsenteres i en artikel fra folkeskolen.dk (ja, så sent som sidste mandag), og jeg tillader mig her at afslutte mit blogindlæg med et citat derfra:
“Hvis man spørger nobelprismodtagere, hvordan de har fået deres gode ide, så er historien stort set altid den samme. Årevis med koncentreret arbejde og frustration. Og så pludselig en morgen i badet, hvor hjernen er tom, kommer den suveræne ide. Så rådet er at skifte mellem at arbejde koncentreret med noget og så en afslapningsfase. Det er derfor jeres arbejde [i.e. broderi, sløjd o. lign.], hvor I mister kontrollen med, hvad hjernen foretager sig er så vigtig. Der findes alle mulige former for kreativitet, men de har alle det til fælles, at de udspringer af en fritflydende hjerne”.
– Peter Lund Madsen om håndarbejde, folkeskolen.dk
Glædelig skrivelyst – og held og lykke med resten af Camp NaNoWriMo, hvis du også deltager 🙂