I denne måned er det Camp NaNoWriMo. Jeg havde traditionen tro oprettet et projekt og sat mig selv en lille udfordring i at ville skrive 25.000 ord. Det er omkring 800 ord om dagen og derved halvdelen af, hvad man ville skrive i den store NaNoWriMo-event i november. Jeg havde forberedt mig, så meget som jeg nu forbereder mig, lavet en synopsis, og jeg vidste, hvor jeg ville hen med historien. Hvad den skulle fortælle. Blev begejstret. Indtil videre har jeg formået at skrive knap 1000 ord. Allerede efter nogle få paragraffer føltes historien ikke som den, jeg skulle fortælle. Der er samtidig sket nogle personlige ting, som har gjort det svært at skrive. Javist, vi er ikke langt inde i måneden, og jeg kunne godt komme efter det, hvis jeg holdt mig til skemaet, men… det er også okay, hvis jeg ikke gør det. Før i tiden ville jeg have følt det som en fiasko, hvis jeg ikke kom tilbage til det – eller i det mindste prøvede. Nu vil jeg hellere fokusere på noget andet. Lige nu flyder ordene for eksempel, men det gjorde de ikke på min nye historie. Så måske det slet ikke er den historie, jeg skal fortælle. Måske jeg skal fortælle den en anden dag. Eller også er det en helt anden, der skal fortælle den historie end mig. Måske jeg blot skal fortælle den på en anden måde. Hvorom alting er, så kan jeg mærke, at det ikke er min historie lige nu. Og det er også helt fint.
Jeg er stor fortaler for, at man altid kan skrive, selv hvis man ikke føler for det, og det holder jeg også fast i. Men der er forskel på at være begejstret for historien og sidde fast midt i den for en tid, og så at have mistet al begejstring for den. Der skal nok komme en anden historie, jeg skal fortælle. Måske min egen. Det er en idé, jeg har haft i baghovedet i en del tid efterhånden, men samtidig har der været en stemme, som har spurgt ”hvem ville være interesseret i at læse dét?”. Hvis ikke for andres skyld, så måske min egen. Jeg ville være interesseret i det – ikke så meget for at læse den, men for selv at få ro. Og måske – bare måske – viser det sig, at den lille stemme ikke har ret. Måske der er andre, som ville være interesserede i min helt egen historie