Livet byder på mange oplevelser; både op- og nedture og alt det midt imellem. Vi kan sidde fast i et job, vi egentlig ikke er særlig engagerede i, vi kan sidde fast i et dårligt forhold eller i en kedelig økonomisk situation. Vi har stadig drømmene om et andet liv, og snakker måske endda lystigt om, hvordan det ville se ud eller være, hvis vi en dag sagde jobbet op for at forfølge en anden karriere eller endog starte sit eget firma. Eller, hvor frie vi ville være, hvis vi kom ud af vores dyre lån med alt for høje renter, eller slog op med kæresten og gik væk fra det dårlige forhold for måske for første gang at leve på egen hånd.
Alligevel er der mange gange noget, der stopper én.
Nogle ville måske endda vove at kalde det en fornuftens stemme, som vi kommer op med den ene undskyldning efter den anden for, hvorfor vi endnu ikke har gjort noget ved de ting, der virkelig ville betyde noget for os. Nogle ville sige, at det er fordi, vores usikkerheder kommer i vejen. Ja, eller noget helt tredje. Hvad vi end påstår grunden er, er i virkeligheden ikke så vigtigt, for resultatet er som regel det samme: Vi bremser os selv i at gøre det, som vi i mange tilfælde ønsker mest af alt, fordi vi er bange. Vi sætter bremserne i, og jo mere vi tænker over det, vi rent faktisk gerne vil, des mere bange bliver vi for rent faktisk at gøre det.
Jeg er på ingen måde anderledes. Jeg har også ting, som jeg har snakket længe om, hvordan jeg kunne ønske mig at gøre eller prøve dét og dét. Om de ting, som jeg gerne vil opleve eller ændre. Men jeg bliver også bedre og bedre til at indse, når jeg snakker mere om det end jeg nogensinde har handlet på det. Og selvom det ofte stadig er i det små, at jeg overkommer min indre, tvivlende stemme, så giver selv de små sejre mig en større og større selvtillid og tro på mig selv. Ligeså stille og roligt er jeg begyndt også at arbejde på de større ting og drømme, hvor jeg ellers tidligere har været både tvivlende, tilbageholdende og rent ud sagt bange for, hvad en sådan ændring i mit liv kunne føre til, eller hvad andre nu ville sige (spoiler alert: Langt de fleste er enten ligeglade, nysgerrige eller synes faktisk, det er helt okay eller endda sejt!). Og for nylig tog jeg et stort leap of faith ved at melde mig fra mit Jobcenter som ledig for i stedet at leve udelukkende af mine to deltidsjob, hvor det mildest talt er noget flydende, hvor meget, jeg får af arbejde hver måned. Nu får jeg ikke længere dagpenge, hvis jeg ikke har så mange timers arbejde, men til gengæld får jeg mere tid til at forfølge andre interesser og fokusere mere på det arbejde, jeg allerede har, når jeg ikke også absolut skal søge 1-2 jobs om ugen og til samtaler hos Jobcentret. Nu er der mere tid til for eksempel at skrive – og til bloggen.
Mel Robbins, der er forfatter til The 5-Second Rule, har udviklet en helt speciel teknik, så den tvivlende stemme – eller ens Bremse – ikke når at sætte ind: Tæl ned fra fem og gør det så! Det kan være noget så simpelt, som når man skal ud af sengen om morgenen. Når vækkeuret ringer, så er det at tælle 5-4-3-2-1 og så at slå dynen af og stå op. Det er måske ubehageligt i de første par minutter, men det giver et boost til både ens selvtillid og handlekraft til resten af dagen. Og det var den samme teknik, jeg brugte, da jeg meldte mig fra Jobcentret. Jeg måtte ringe til dem, for at kunne melde mig fra (og jeg bryder mig ikke synderligt om at ringe op til folk – slet ikke nogen, jeg ikke kender), så jeg tastede nummeret ind, hvorefter jeg talte ned fra fem, inden jeg trykkede på knappen. Det handler om ikke at have betænkningstid, når du først har besluttet dig for noget. For når du først at tænke for meget over det, så når Bremsen at sætte i. Så prøv at lade være med at lytte til den tvivlende stemme. Du ved jo mange gange godt, at der i virkeligheden ikke er noget at frygte. Du kan godt klare det. Også selvom du måske ikke får et nyt arbejde lige med det samme, eller du skal finde ud af, hvad der skal købes ind, så der både er mad og penge nok til hele ugen, når du pludselig står alene med indkøbene. Du skal nok finde ud af det. Du vil næsten med sikkerhed lave fejl undervejs, men du skal nok finde ud af det.
Du kan godt klare det.
Og for mit vedkommende? Ja, hvis det alligevel skulle vise sig, at jeg ikke kan få økonomien og de to deltidsjob til at hænge sammen, så har jeg stadig mulighed for at melde mig til Jobcentret og mine dagpenge igen. Men jeg tror nu fuldt og fast på, at det ikke bliver en nødvendighed.