Jeg har ikke skrevet i noget, der føles som uendelig lang tid. Altså på et skriveprojekt. For nylig fik jeg afslag på en bog, jeg havde sendt ind til et forlag, hvilket slog mig utroligt meget ud. Skal jeg så redigere igennem manuskriptet endnu en gang, selvom jeg allerede har gennemlæst det utallige gange, og jeg ikke længere selv kan se, hvis der er en sætning, der kan strammes op eller handlingen halter til tider? Eller skal jeg finde et andet forlag, jeg kan prøve at sende den ind til? Samtidig har jeg haft meget arbejde på det job, der rent faktisk giver mig brød på bordet; jeg er ved at finde ud af livet og mig selv, og hvad det betyder at bo sammen med nogen igen efter at have boet alene i næsten ti år. Eller næsten alene da – for mine to katte har i næsten al den tid holdt mig med selskab. Samtidig har jeg fået nye interesser og hobbyer og en ny halvpart på min barndomsvenindes hest. Der er meget, der skal passes, og selv med endnu en nedlukning fra arbejdet, har det været svært at finde overskud midt i julen og nytår – og en positiv coronatest til at starte året med.
Kreativiteten har virket så langt væk i horisonten, at jeg ikke har kunnet få øje på den, og jeg går nogen gange og er næsten bange for, at den ikke er at finde længere. Efter afslaget på manuskriptet stiller jeg mig spørgsmål om, hvorvidt jeg overhovedet stadig gerne vil skrive. Interesserer det mig stadig? Og så alligevel… alligevel kommer interessen og lysten til at skrive langsomt krybende, som jeg begynder at komme ovenpå igen. Eller det håber jeg da, at jeg er ved at komme – ovenpå altså. For om lidt starter hverdagen igen og så skal jeg endnu en gang se, om jeg kan få kreativiteten, skrivelysten og ro nok i hovedet til at dykke ned i fantasiens verden og ordenes magi.
Men åh hvor jeg savner den – følelsen. Følelsen af at være opslugt i en helt anden verden, mens jeg skriver næsten uden at være bevidst om, at det er mig, som skriver. I stedet ser jeg handlingen udfolde sig for mine indre øjne, mens fingrene stryger hen over tastaturet, og ordene flyder fra dem, som havde de deres helt egen vilje.