Nyheder

Hjemmesiden er færdig!

Solopgang

Velkommen

KBregnhoved.dk er hermed blevet færdig – eller så meget, som en hjemmeside nu kan blive færdig. Jeg vil løbende opdateret siden med ny tekst og billeder om gamle udgivelser, og tilføje nyheder og nye sider, når der er nye udgivelser eller sker andet nyt i forbindelse med mit forfatterskab, så KBregnhoved.dk kan blive en levende side, der fortsat vil vokse sig større og større.

Jeg vil derfor meget gerne høre om dine forventninger til hjemmesiden: Hvad vil du gerne læse om? Hvad synes du, der mangler på siden? Eller du har måske ris og ros til mig? 🙂 Smid en kommentar i kommentarfeltet, eller skriv til min mail på kb@kbregnhoved.dk. Du kan også bruge formlen under siden: Kontakt

 

I det nye år

Helt overordnet, så står år 2018 for mig i skrivningens tegn: Jeg har lige så længe, jeg kan huske, haft et brændende ønske om, at få udgivet en (fysisk) roman, og i år vil jeg give den endnu mere gas end tidligere år, for at opnå denne drøm.

Udgivelser

I 2018 vil jeg fokusere meget af min tid på at arbejde videre med mine skriveprojekter – både mit helt store projekt, der har været undervejs i flere år, og klargøring af flere noveller, som jeg med tiden også vil udgive. Jeg forventer derfor at udgive en eller flere noveller, og de skal selvfølgelig også annonceres her på hjemmesiden. Ligesom med Uden Spejlbillede, vil jeg arbejde på, at der ved – eller i hvert fald hurtigt efter – udgivelserne kommer en underside op, så der kan læses mere om novellen.

Sociale Medier

Jeg skal selvfølgelig også på de sociale medier! Til at starte med vil jeg snart være at finde på Facebook, men med mulighed for at udvide til Instagram og Twitter senere hen. På de sociale medier vil jeg annoncere nye udgivelser, skrive kloge ord for alle interesserede, og en gang imellem poste om fremskridt i forbindelse med mine skriveprojekter. Og så er det muligt, der kommer en konkurrence – eller to 😉 So stay tuned!

Blog

Nogle af jer har måske set, at jeg har en lille blog, kaldet CreativeKat. I det nye år vil jeg i stedet starte en blog, der er direkte tilknyttet KBregnhoved.dk, og som er mere koncentreret omkring emnerne: Mit forfatterskab (håb, drømme, hvad der sker her og nu), at skrive (inklusiv skrivetips!) og boganbefalinger – foruden et par indlæg i ny og næ om filosofiske tanker om at skrive og livet. Hvad der helt præcis kommer til at ske videre med bloggen CreativeKat, er dog endnu uvist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.