Det kommer nok ikke som en overraskelse for de fleste, men jeg elsker at læse. Jeg elsker virkelig at læse, og det er yderst sjældent, jeg er i gang med mindre end minimum to-tre bøger ad gangen. Det er ikke kun at læse, men hele oplevelsen i det: Duften af bogen, at høre siderne når jeg bladrer, måske endda med en god kop the i hånden, hyggelige chenille sokker til at lune fødderne og et levende (eller i hvert fald et simuleret “levende”) lys. Det er følelsen af at kunne blive suget ind i et andet univers skabt på bogens sider, eller den lærdom de indeholder, som jeg grådigt suger til mig. Det er også min forundring over ordenes magt, der er med til at få mig til at elske at læse så meget. Og er jeg på farten, så bliver oplevelsen ikke spor værre, bare fordi jeg bruger min trofaste ebogslæser, selvom duften af en bog selvfølgelig ikke er der. Og så er der jo de bøger, hvor det bare er rarest at bruge ebogslæseren – og ikke kun fordi det er billigere at købe bøgerne, men fordi det fysisk er en stor bog på flere hundrede sider. Sådan er det med En Kort Historie Om Næsten Alt, for trods titlen er det i virkeligheden slet ikke nogen synderlig kort historie. Faktisk er det en bog på lige over 550 sider i ebogsversionen, mens den fulde, illustrerede version er hele 660 sider.
En Kort Historie Om Næsten Alt handler i bund og grund om videnskabshistorien. Om, hvordan man fandt ud af, hvor meget Jorden vejer, kom frem til Big Bang-teorien og, hvem der fandt ud af at opstille det periodiske system på den måde, vi gør i dag – og hvorfor det står sådan. (Det var først amatørkemikeren John Newland, som opsatte det generelle princip for det, der i dag er det periodiske system, men det var ikke før Dmitrij Mendelejev fremlagde systemet, at det blev anerkendt. Som der skrives i en Kort Historie om Næsten Alt: “Med et virkede idéen genial og vidunderligt dybsindig.”). Det er emner, der i de fleste andre tilfælde ville være utrolig tungt stof at læse, men Bill Bryson formår at gøre den korte historie om næsten alt spændende og ikke mindst utrolig underholdende, hvorfor jeg faktisk læser den mere eller mindre, som havde det været en fiktionsbog. Bevares, der er utallige årstal og navne, som jeg allerede har svært ved at huske, men det gør ikke nødvendigvis så meget, for jeg kan stadig huske de overordnede begreber og sjove historier om mere eller mindre kendte personer indenfor naturvidenskaben.
Jeg er selv kun næsten lige begyndt at skrabe i overfladen af En Kort Historie Om Næsten Alt, og har stadig omkring 400 sider tilbage at læse, men er de næste par hundrede sider bare halvt så interessante at læse som de første 150, så vil jeg vove at påstå, at bogen ikke er meget mindre end ret fantastisk – og jeg vil med sikkerhed komme til at læse den flere gange.
Det eneste minus, jeg har at sige om bogen, er egentlig, at den er i den anelse dyre ende, hvis man gerne vil have den som fysisk bog (foruden at den er betydeligt tungere at have med i toget). På Saxo koster den 299,95 kroner, og selv som medlem af Saxo Plus slipper man ikke for at give mindre end 239,95,-. Er man medlem af Plusbog kan man dog komme ned på 155,75 kroner, men det kræver jo så også, at man betaler for et medlemskab hver måned. Er man glad for at læse på engelsk kan man dog komme ned i et mere tåleligt prisleje – og foretrækker man ebøger, er det en virkelig god investering. Jeg gav under 50 kroner for En Kort Historie Om Alt på Saxo, og den er klart pengene værd.
En Kort Historie Om Næsten Alt kommer i hvert fald til at være en del af min digitale boghylde i lang tid fremover.
Har du læst En Kort Historie Om Næsten Alt? Hvad synes du om bogen?