“Nogen gange rammer livet så hårdt, at det kan føles som at få en mavepuster.” Sådan startede jeg et blogindlæg for nogle år siden. Og endnu en gang står jeg i en situation, hvor jeg netop føler sådan. Hvor det føles, som om man bliver ramt af en mur, og det eneste, man ønsker, er, […]
I går holdt vi fødselsdag. Ikke noget stort, men min kæreste fylder snart år, og vi havde nogle af vores nærmeste venner på besøg til brætspil efterfulgt af en tur i bowlinghallen og derefter spisning på en restaurant. Det var mange timer, og en af vennerne blev da også natten over, så vi sammen kunne […]
Men hvor jeg savner den – følelsen. Følelsen af at være opslugt i en helt anden verden, mens jeg skriver næsten uden at være bevidst om, at det er mig, som skriver. I stedet ser jeg handlingen udfolde sig for mine indre øjne, mens fingrene stryger hen over tastaturet, og ordene flyder fra dem, som havde de deres helt egen vilje.
Måske jeg skal fortælle den en anden dag. Eller også er det en helt anden, der skal fortælle den historie end mig. Måske jeg blot skal fortælle den på en anden måde. Hvorom alting er, så kan jeg mærke, at det ikke er min historie lige nu. Og det er også helt fint.
Det er nu snart to uger siden, at årets første Camp National Novel Writing Month sluttede. Til de af jer, der ikke følger min blog, så er Camp NaNoWriMo en verdensomspændende månedlang begivenhed, hvor deltagerne sætter sig for at arbejde på deres skriveprojekter. Det hele foregår i bund og grund online, selvom der er tradition […]
Der er vist ikke nogen, som er i tvivl om, at verden nu er en helt anden, end den var for blot lidt over en måned siden. Mange af os er blevet sendt hjem fra arbejde for enten at arbejde hjemme eller simpelthen uden at kunne arbejde, medens andre er sendt hjem fra skole og […]
Det ville i disse dage måske være oplagt at skrive et blogindlæg om Corona-virussen. Om hvordan jeg i øjeblikket oplever den påvirker os alle, selvom ingen jeg kender er smittede endnu (og heldigvis for dét). Eller om hvordan det i denne slags situationer er vigtigt at slå koldt vand i blodet, men stadig gøre sine […]
Det er nogen gange ikke til at tro, hvor meget livet kan ændre sig i løbet af kun et år, et halvt år, en måned eller enddog et splitsekund. Som læserne af min blog ved, mistede jeg i maj sidste år min elskede halvpart (hest) gennem mange år. Det skabte et tomrum, og selv når […]
Nogen gange rammer livet så hårdt, at det kan føles som at få en mavepuster. Eller at du går ind i mur og det eneste, du ønsker, er at komme væk fra det hele. Væk fra alt det, der gør noget så ondt. Om det så er ved at begrave dig i arbejdet eller under en dyne på sofaen kan komme ud på ét. På et eller andet tidspunkt, så kryber livet sig på forunderlig vis sig alligevel ind på dig, og så kommer du ligeså stille ud fra dit gemmested – ud til resten af verden igen. Ud til livet.
Det er så ofte, at vi først for alvor værdsætter tingene, dyrene og ikke mindst menneskene omkring os, når vi mister dem. Eller sættes i udsigt til at miste dem. Det er velsagtens derfor, udtryk som Carpe Diem (Grib dagen) og Lev stærkt, dø ung findes. For livet er flygtigt og ting forgår. Det eneste, […]
I dag kan jeg kalde mig vinder af Camp National Novel Writing Month (Camp NaNo) april 2019. Det er 10. gang, jeg har vundet Camp NaNo – og 14. gang jeg har deltaget i det. En del af tricket ved Camp NaNo er nemlig at man selv kan sætte sit mål, så det er muligt […]
Et stort og uoverskueligt mål kan gøres meget mere overskueligt ved at dele det op i små delmål for derefter at arbejde på dem hver dag i 30 dage. Men hvad gør du, når du når dag 30? Det behøver nemlig ikke at være slutningen på dit eventyr: Du kan fortsætte at arbejde mod dit mål. Eller du kan prøve noget helt nyt i de næste 30 dage. Og de næste 30 dage. Og de næste…
Hvad går du og drømmer om? Arbejder du hen mod din drøm eller sidder drømmen bare i baghovedet og nager, mens hverdagen går sin vante gang? Hvorfor sætter du ikke din drøm som din første prioritet – bare i de næste 30 dage? Og se, hvor langt du faktisk kan nå ved kun at gøre ganske lidt hver eneste dag i de 30 dage.
Der er sikkert noget i dit liv, som du holder fast på, at lige netop du skal gøre, fordi du altid har gjort det. Ligegyldigt omstændighederne, er der god grund til at se nærmere på dine prioriteter, så du ikke kommer til at brænde ud af de alt for mange gøremål og aftaler.
Kan vi ikke blive enige om, at vi bare er mennesker? At nogen gange, så går tingene ikke altid efter vores hoveder – uden nogen rent faktisk bærer skylden? Behøver vi så at reagere så voldsomt overfor vore medmennesker? Hvor blev venligheden af?