Dette er en revideret udgave af blogindlægget Skrive – bare skriv fra min anden blog, CreativeKat.
I det sidste stykkes tid har jeg haft stort fokus på mine skriveprojekter – eller jeg skulle måske sige, at jeg især har haft fokus på ét skriveprojekt, som jeg håber på, at der en dag kommer en sammenhængende bog ud af. Dette har derfor også betydet, at jeg i den sidste tid har fået en større indsigt i, hvad det reelt set vil sige, at skrive på en jævnlig basis – noget jeg aldrig har gjort så jævnligt og skemalagt nogensinde før.
Betyder det så, at det bliver kedeligt at skrive, når det skemalægges?
Det troede jeg før i tiden, at det ville være, men efter at have gjort det i noget tid, kan jeg sige, at det synes jeg på ingen måde, det gør. Det betyder dog, at jeg – ofte – går i gang med at skrive, selvom det ikke ligefrem er lysten eller motivationen, der driver værket i lige netop dét øjeblik, men jeg ved, at det kommer, når jeg først er gået i gang. Typisk sætter jeg gerne 30 minutter af til at skrive, hvor jeg gør mit yderste for at slå den indre redaktør fra, og lader ordene flyde frit. Personligt arbejder jeg gerne ud fra et løst skrevet plot (hvis jeg har et plot endnu), men heller ikke meget mere end det. Andre foretrækker en næsten minutiøs gennemgang af hvert kapitel, men så er vi jo så forskellige – og heldigvis! Omkring ti-femten minutter inde i min 30 minutter lange skrivesession rammer motivationen mig med ét, og jeg ender typisk med at sidde helt fordybet i den verden, jeg har skabt på papiret (ja, eller i hvert fald computerskærmen), og glemmer helt at drikke af den dejlige the, som jeg ellers lavede til lejligheden.
Det bedste råd til, hvordan man kommer videre med sit skriveprojekt, har jeg derfor efterhånden lært, er såre simpel:
Skriv
Hvis man i sandhed er seriøs om sit projekt og virkelig brænder for det, så må jeg desværre også nu sige noget, som måske ikke er så populært: Du kommer ikke for alvor videre i dit store projekt, hvis du kun skriver engang imellem eller når du pludselig rammes af din muses blide og inspirerende ord. For det er meget sjældent, at den slags ting sker. Det sker måske et par gange om året for mig, og så er det alligevel altid, når jeg lige netop ikke kan sætte mig at skrive – såsom når jeg er ude at cykle eller er til en familiefødselsdag. Du er nød til at sætte dig – og helst hver eller hveranden dag – og skrive! Også selv når du har svært ved at finde motivationen. Bare vid, at langt de fleste gange så skal den nok komme. Prøv det, og se om jeg ikke har ret. Med tiden bliver det en lille smule lettere – ikke fordi, du nødvendigvis føler dig specielt meget mere motiveret til at skrive, inden du er i gang, men fordi du ved at motivationen nok skal komme.