Dette er en revideret udgave af blogindlægget Overkom undskyldningerne – og skriv! fra min anden blog, CreativeKat.
I dette blogindlæg vil jeg komme ind på nogle af de undskyldninger, jeg selv har brugt, når jeg ikke liiiige har villet skrive, og hvordan man kan overkomme dem.
Hvordan skal jeg kunne skrive hver dag – jeg har jo ikke tid?
Jeg tror, vi alle kender denne undskyldning. For det er i langt-langt størstedelen af tilfældene en undskyldning, som er med til at gøre lidt op med den dårlige samvittighed, vi har over, at vi ikke kan finde motivationen eller energien til at sætte os og skrive. Men – hvis noget er vigtigt nok for dig, så kan du vel godt finde 5-10-20 minutter til det hver dag, ikke sandt? Du udelader vel heller ikke bare at gå tur med hunden eller lege med katten med undskyldningen om, at du ikke har tid? Vi lever rigtigtnok i dag i et samfund, hvor de fleste desværre har umådeligt travlt, og det handler derfor om til dels at skabe sig en rutine, der giver mening for dig, og at finde de små pauser i hverdagen, hvor du faktisk kan udnytte tiden til at skrive: Måske du kan skrive på vej til og fra arbejde? Jeg gjorde det samme, da jeg var i virksomhedspraktik, hvor jeg sad tyve minutter i toget. Det gav mig op til 40 minutters skrivetid 5 dage om ugen – helt uden at jeg arbejdede for det! Eller du kan skrive om morgenen, inden du tager hjemmefra, hvilket er det, jeg gør i øjeblikket, eller du kan skrive i frokostpausen? Måske du i stedet for at se Netflix om aftenen kan tage to dage om ugen ud til at skrive 30 minutter, og så kan du jo altid sætte serien eller filmen på bagefter. Du kan måske droppe at scrolle igennem Facebook på mobilen? Det er jo ikke fordi, du absolut behøver at bruge 30 minutter på at skrive (næsten) hver dag. 5-10 minutter gør også noget, og giver dig måske nogle hundrede ord. Det løber op på en uges tid, en måned eller endda et helt år.
Der foregår så meget omkring mig og i mit liv, så jeg har simpelthen ikke energien til at skrive…
Dette er for mig at se lidt en forlængelse af den foregående undskyldning, men dette kan også være en meget reel grund. Vi har alle sammen perioder i vores liv, hvor det føles som om, verden falder ned over én, og det knap er muligt at komme helskindet gennem dagen. Mit bedste råd til dig i denne situation er først og fremmest at tage et par dybe indåndinger. Og vid, at du ikke er alene! Dernæst må du svare på disse spørgsmål:
- Hvor længe har jeg haft det sådan?
- Er det forventeligt, at jeg kun har det sådan i en begrænset periode (eksempelvis på grund af en eksamen, deadlines på arbejdet og lignende)?
(OBS: Jeg er hverken læge, psykolog eller lignende, og jeg taler derfor udelukkende ud fra egen erfaring og ræsonnement. Her i Danmark kan du i visse tilfælde blive henvist til en psykolog af din læge, og du kan derved få betalt en vis procentdel af prisen.)
Hvis du har haft det sådan i længere tid – og at der ikke er en klar forventning om, at du vil komme ud af det, ligeså snart du har fået overstået den dér eksamen eller har mødt den stramme deadline på arbejdet, så er det nok på tide, at kontakte din læge for at søge om hjælp. Det er der intet galt i og det er helt forståeligt. Måske din læge vil henvise dig til en psykolog, som kan hjælpe dig. Jeg har selv været igennem sådan en omgang, hvor jeg fik let angst, da et familiemedlems kræftdiagnose viste sig, at blive for meget for mig. Og der blev jeg henvist til en psykolog, hvilket var en af de bedste ting, jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Hvis du derimod kan se, at du kun har haft det i den relativt korte periode, du har læst op til din eksamen eller du har arbejdet hen mod den stramme deadline på arbejdet, og du ved, at du nok skal komme ovenpå igen umiddelbart efter, så er der to muligheder, som jeg ser det:
- Du kan udskyde al skrivning til efter din eksamen eller deadline. Men dette hænger jo ikke helt sammen med dit ønske om at arbejde på dit meget vigtige skriveprojekt – vel? Det er heller ikke noget, jeg vil anbefale, for der kommer utvivlsomt atter en anden eksamen eller deadline, og så vil du ikke få skrevet særlig meget, når skrivningen igen udskydes. Men i de perioder, hvor du er allermest presset kan det måske være nødvendigt at tage et par dage væk fra skrivningen. Og det skal du også vide, faktisk er helt OK! Så længe du ved, at du med sikkerhed kommer til det igen på en fastlagt dato.
- Bliv ved med at skrive, men overvej måske at sætte ambitionerne lidt lavere. Skriver du normalt 30 minutter hver dag? Jamen så nøjes med 20 eller 15. Skriver du normalt 10 minutter? Jamen så nøjes med 5. Du kan godt se, hvor jeg er på vej hen, ikke?
En af grundene til, at vi ikke føler, vi har overskuddet og energien til det, finder jeg ofte er, når der er mange ting, der synes at skrige om ens opmærksomhed: Opvasken, støvsugningen, en vigtig opgave, familiefødselsdagen – og “nå, ja jeg skal jo også have købt en gave.” Disse ting – og de tanker, der utvivlsomt følger med dem – løber ingen vegne, selv hvis du udskyder pligterne en lille halv time. Sig til dig selv, når du går i gang med at skrive, og hvis tankerne alligevel dukker op (og det gør de utvivlsomt), at du kan tage stilling til det og gøre noget ved opvasken efter, du er færdig med at skrive for i dag. For det er måske trods alt vigtigere for dig at få skrevet, end om der står et par beskidte tallerkener på køkkenbordet eller ej – eller hvad det nu er, der skriger efter lige netop din opmærksomhed.
Jeg gider bare ikke!
Vi støder alle sammen engang imellem på en følelse af ekstrem mangel på motivation, og – hvis man er bare en smule som jeg – bliver dette udsagn ofte efterfulgt af “det bliver alligevel ikke godt, når jeg ikke gider at skrive.” Så er det, at jeg virkelig er nød til at huske mig selv på, hvorfor jeg gerne vil arbejde på projektet, og at jeg trods alt plejer at få motivationen kort efter, at jeg er startet med at skrive. Og selv, hvis det, jeg skriver, er noget lort, så har jeg i det mindste holdt vanen ved lige. Og som vi alle sammen ved, så er første udkast alligevel lort (lad os bare være ærlige, og i det mindste indrømme, at første udkast sjældent ligner den færdige tekst). Det er i den efterfølgende redigering, at man begynder at kunne ane, at der godt kunne komme en ordentlig bog/novelle/digt ud af det. Hvis jeg slet ikke havde skrevet noget (lort), så ville jeg jo ikke have det til at redigere senere hen! Det er derfor, det er så vigtigt at skrive, selv når man ikke lige føler sig motiveret, eller man synes, at det er noget hø, det man laver. Desuden – giver jeg personligt efter for dette bare en enkelt gang, så er det meget lettere at give efter for det en anden gang. Og så får jeg pludselig slet ikke skrevet noget som helst. Og det er jo en skam, når nu jeg faktisk elsker at skrive (når jeg altså først er kommet i gang med det).
Hvad har du af både gode og dårlige undskyldninger til at lade være med at skrive – og hvordan overkommer du dem? Del endelig med os andre i kommentarfeltet ?
