Dette er en mere detaljeret oversigt over de tanker m.m, jeg gjorde mig under de fem dage, som Fucking Flinks kampagne – JOMO – fandt sted. For at læse mere om min uge med JOMO, klik her.
Mandag
Jeg var overrasket over, hvor let det egentlig var at lade være med at kigge på mobilen hele tiden. Når jeg ikke lige brugte den aktivt derhjemme (typisk i forbindelse med min morgenrutine), så lod jeg den for det meste ligge på min kommode, hvilket betød, at jeg skulle rejse mig, hvis jeg skulle bruge den. Og så virkede det pludselig ikke helt så vigtigt længere. På vej til og fra arbejde – og det meste af arbejdsdagen – lod jeg typisk mobilen blive i tasken. Jeg havde den faktisk kun liggende på bordet, da jeg ikke havde fået opladt den i løbet af natten, og derfor lod den suge lidt strøm til sig. Med mobilen opladt kom den ned i tasken igen. Der var en del arbejde i løbet af ugen, så jeg lagde ikke synderlig mærke til ændringen fra at have den i en lomme til at den lå i tasken.Jeg valgte dog at spille lidt PlayStation og se, hvad der var i fjernsynet om aftenen efter en lang dag, inden jeg valgte at sidde og tegne i stedet. Normalt var jeg sikkert endt med at se en serie på Netflix eller anden streamingtjeneste resten af aftenen.
Tirsdag
Ligesom mandag, så faldt det mig for det meste ret let at lade mobilen blive i tasken, omend jeg endte med at tjekke rejseplanen for at finde ud af, hvilket spor jeg skulle på for at komme med toget. Det er noget, jeg lige skal vænne mig til – enten at tjekke hjemmefra eller at se på skærmene i stedet for mobilen, når jeg er ankommet til stationen. Med mobilen fuldt opladt i løbet af natten, lod jeg den blive i tasken under hele arbejdsdagen, og det var lige før, jeg ligeså godt kunne have ladet den blive hjemme. Til gengæld lagde jeg mærke til, at jeg flere gange kommer til at tænke på, hvor mobilen er, og må faktisk fortælle mig selv, at nej, jeg behøver trods alt ikke liiiige at tjekke Facebook eller sådan noget nu på den. Desværre falder jeg noget lettere i, når jeg sidder foran en computerskærm, og jeg er derfor kommet til at kigge lidt på Facebook og Youtube den vej – ups! Det har desuden vist sig, at mobilen er mere på mit sind, end jeg i egentlig havde regnet med, og jeg må tage mig i det, når jeg er i en situation med “risiko” for kedsomhed.
Til gengæld synes jeg at lægge mærke til flere af de små ting – de små glæder – simpelthen fordi jeg ikke hiver mobilen frem hvert ledigt øjeblik, og jeg synes det er lidt lettere at være nærværende, nu jeg får flere pauser i løbet af dagen. Forhåbentligt fortsætter det.
Onsdag
Bortset fra under min morgenrutine og et hurtigt kig på Rejseplanen, fandt jeg det stadig ret let ikke at skulle se på eller bruge min mobil hele tiden. Nå ja, så var der én, der ringede, og det betød pludselig knap en halv times telefonsamtale, men den slags ting skal der jo også være plads til engang imellem 🙂 Hvad jeg fandt meget sværere at komme væk fra, var dog mit forbrug af især mit Apple TV. Da jeg bor alene nyder jeg at se et enkelt afsnit af en serie til maden, når det jeg spiser ikke kan klares med en enkelt hånd, så jeg kan læse imens – ligesom jeg i øjeblikket gør når jeg spiser morgenmad. Det meste af aftenen blev dog brugt på at male med akvarel, mens jeg senere tillod mig at bruge DR TV til at se et afsnit af Superhjerner med Peter Lund Madsen. Det gælder ikke, når det er informativt – vel?
Torsdag
I dag skulle jeg ind at se Harry Potter in Concert med to andre. Vi startede med at spise hjemme hos mig, og jeg lagde mere end nogensinde mærke til, hvor meget tid de begge brugte med øjnene limet til deres smartphone-skærme frem for at være til stede sammen med mig. Jaja noget af det var måske praktisk nok, men det var lige før, jeg kunne være gået, uden at der blev lagt mærke til det. Jeg tror seriøst, jeg må overveje en ingen-mobiltelefon-politik, når gæster kommer på besøg hos mig. Eller i hvert fald, at de må lægge mobilerne i en skål i gangen eller sådan noget… Under alle omstændigheder, så var det fedt at se Harry Potter med et symfoniorkester, og vi havde det godt. Jeg finder det stadig overraskende let for det meste bare at lade mobilen være i tasken eller liggende på kommoden, men jeg kommer til at tjekke Facebook osv. når jeg er ved en PC. Og så er jeg altså tilbøjelig til gerne at ville bruge mit Apple-TV når jeg er for træt i hovedet til at læse eller lignende, men stadig gerne vil lave lidt/falde ned efter en lang dag.
Fredag
I dag kunne jeg godt mærke, jeg til dels nærmede mig JOMO-kampagnens sidste dag og til dels, at jeg var godt træt efter en lang dag i går, så jeg endte med at se en sjat fjernsyn – og tilbragte mere tid sammen med mit akvarelmaleri. Maleriet er snart færdig, og jeg håber på at lægge aller sidste hånd på den i løbet af weekenden. Jeg synes ikke helt at kunne undgå at skulle tjekke Rejseplanen til og fra arbejde for at se, hvilket spor, jeg skal skifte tog henne, medmindre at togføreren annoncerer over højtalerne – hvilket de heldigvis nogle gange gør. Jeg kender nemlig ikke lige alle destinationerne på på de toge, der kører igennem mit stop, men mon ikke det kommer på et tidspunkt. Under alle omstændigheder har jeg i hvert fald lært en masse om, hvor meget især min smartphone normalt fylder i min hverdag – og hvor meget ro det giver, når jeg ikke lader den fylde helt så meget. Det er klart noget, jeg vil tage med mig senere hen.