Dette er en revideret udgave af blogindlægget Jeg ved bare ikke, om jeg skriver godt nok fra min anden blog, CreativeKat.
Her for nylig blev jeg kontaktet af en gammel bekendt – faktisk så gammel bekendt, at vi gik i folkeskole sammen. Ligesom jeg, skriver min bekendte, og han spurgte ind til et projekt, jeg lavede for et par år siden og hvordan min skrivning gik. I denne samtale nævner han, at han ikke er sikker på, om han skriver ‘godt nok’. Dette har sat nogle tanker i gang hos mig. Til dels, at jeg ikke kan lade være med at overveje, hvem det er, der skal afgøre om man skriver ‘godt nok’. Hvad er det overhovedet at skrive ‘godt nok’? Men det har også bragt tankerne tilbage til, da jeg selv gik med disse bekymringer – og indrømmet: nogen gange har jeg dem stadig.
Er ‘godt nok’ når alt står skrevet grammatisk korrekt og man følger en spændingskurve givet af en tekstbog, som dem man fik præsenteret i danskundervisningen? Og hvis vi skal være endnu mere korrekte, så skal historien vel også helst være skrevet politisk korrekt og så kønsneutralt som muligt? Eller gør dette måske snarere at historien drukner? At den drukner i det store hav af tekster, der gør lige præcis dét?
Tænk ikke så meget over det.
Lad være med at bekymre dig så meget.
Hvis din historie følger en bestemt spændingskurve – så fint! Fungerer det i historien, så gør det endelig. Men lad den ikke følge en standard spændingskurve ud fra en følelse af, at sådan bør det jo være. Skriv grammatisk korrekt eller lav fejl undervejs i dit første udkast. Mange gange lærer du alligevel mest af fejlene – og så kan du få nogle grin undervejs, som du retter senere hen. Det ved jeg i hvert fald, at jeg har når ‘heks’ er blevet skrevet som ‘hest’. Det giver nogle meget mærkelige sætninger.
Har du ikke selv styr på grammatikken? Gå til et kursus og lær det – eller få en anden til at læse teksten igennem! Hvad har man ellers redaktører til? Selv Hemingway sagde: “The first draft of anything is shit” (oversat: Det første udkast er lort). Hvis selv han mente det, så lad være med at bekymre dig om om det, du skriver, er ‘godt nok’. I hvert fald ikke i første omgang. Overvej i stedet, hvorfor du skriver. Hvad er din motivation til at skrive? Er det for at skrive den næste bestseller og blive rig og berømt? For så skal du måske overveje et reality-check, det er trods alt meget få forfattere, som det sker for. Derudover så er det en langvarig process at skrive en bog, og en bog kan let tage flere år at blive færdig – især den første bog. Selv har jeg været i gang med min roman i mange år (jeg holdt godt nok en pause på en del år), og det var vist først for et års tid siden, at jeg overhovedet blev færdig med at skrive den. Og jeg er stadig i gang med det store redigeringsarbejde. Selvom det er min drøm, at den skal udgives en dag, så ved jeg ikke med sikkerhed om det vil lykkes. Men det er også okay. Jeg har stadig nydt processen og lært en hel masse af det. Og så elsker jeg at skrive om mine karakterer, der bliver ved med at overraske mig selv efter at have ‘kendt’ dem i mange år.
Er din motivation, at du har en historie at fortælle? En historie, du brænder for af den ene eller anden grund? Måske du elsker at skrive om dine karakterer, elsker at besøge den verden, du har skabt. Eller måske du har et budskab på hjerte. Grundene kan være mange, men er din motivation at du vil skrive en historie udelukkende fordi, du elsker det: Så lad være med at bekymre dig så meget! For så gør du det i sidste ende for din egen skyld – ikke for en redaktør eller et forlag, der påpeger alle dine fejl med en rød streg, som en gammel dansklærer*, ikke læserne, ikke din familie. Du skriver historien for dig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at læserne kan mærke det, når noget er skrevet på grund af passion. Det gør den allerede dér markant bedre. Og når historien er skrevet, og du skal begynde at redigere den… så kan du begynde at overveje alt det andet. Så er det, du kan tænke over, hvad der er relevant for læserne at vide, om der er nok spænding i historien, om sproget er levende og karaktererne har dimension (hvis du overhovedet vil have, at de har det). Men først da!
* Jeg undskylder på forhånd til alle redaktører og dansklærere, der læser med. Jeg synes faktisk, at I gør et fantastisk stykke arbejde, og jeg har selv været utrolig glad for mine dansklærere gennem tiden.
Skriv på en måde, som fungerer for dig. Du behøver virkelig ikke bekymre dig om, hvordan andre gør eller, hvad nogen vover at påstå, er den ‘rigtige’ måde. For der er ingen rigtig måde at gøre det på – udover, hvad der er det rigtige for dig.
Helt kort, så handler det i bund og grund om, at lære at stole på sig selv og sin intuition, når du skriver. Jeg har selv haft rigtig svært ved det, og det har helt klart været med til, at jeg tidligere har stoppet med at skrive midt i en historie, fordi jeg følte mig overvældet, og jeg var bange for, at det ikke var godt nok. Eller jeg i stedet for at fortsætte med historien på den måde, jeg først havde tænkt mig, pludselig har valgt at lave en u-vending og ændre den fuldstændig, fordi jeg følte at historien ikke ville være engagerende nok på anden vis. Der skal jo ske noget mere, ikke sandt? Har jeg tænkt. Og alligevel så har nogle af de mest fantastiske romaner, jeg har læst, været, hvor der er sket overraskende lidt. Det har faktisk først været i de sidste par få år, jeg selv har lært at stole på min intuition, når jeg skriver, og det er simpelthen så ærgerligt, at vi af en eller anden grund lærer, at tingene skal gøres på én bestemt måde, for ellers er det ikke rigtigt eller ‘godt nok’. For det skal de ikke. Det skal bare fungere for en selv – og så skal resten nok komme efterhånden. Så skal du nok ‘skrive godt nok’.
Jeg vil gerne slutte dette blogindlæg af med nogle inspirerende ord fra en peptalk af Alaya Dawn Johnson fra NaNoWriMos arkiv (engelsk). Den opsummerer meget fint, hvad jeg har skrevet om i dette blogindlæg: