Det er en sætning, jeg har hørt mange gange før: “En dag vil jeg (indsæt en drøm her).” Men få kommer rent faktisk i gang med drømmen, når sætningen starter på denne måde, og resultatet er desværre ofte at drømmen kun forbliver en drøm. Den slags sætninger bliver typisk efterfulgt af noget andet. Undskyldninger til, hvorfor man ikke er gået i gang med at udleve sin drøm. Det er ofte undskyldninger, som handler om tid: “Jeg har simpelthen ikke tiden til (at skrive). Men når jeg har tiden, så går jeg i gang!” eller “Jeg går i gang når mine børn er blevet lidt større, og ikke skal have så meget opsyn.” Undskyldningerne kan være mange. Men realiteten er, at du højst sandsynligt aldrig vil få mere tid til at arbejde hen mod tid drøm (såsom at skrive) end du har i dag. Helt naturligt vil noget andet komme til at udfylde den tid, du kunne have brugt på dit drømmeprojekt. Børnene bliver større, men så skal familien lige på ferie til Disneyland, og hverdagen består nu af at smøre og pakke madpakker, vække børnene og at rydde op og gøre rent, så hjemmet kan være pletfrit.
For at udskifte “en dag vil jeg…”-drømme til en drøm, der går i opfyldelse, er man nød til at prioritere anderledes og derved skabe den tid, der skal til, for at gå i gang – i dag. Det vil betyde, at du med stor sandsynlighed vil være nød til at sige nej til flere arrangementer, ferier og filmaftener. Du vil være nød til at lære at sige nej til nogle af den slags aktiviteter, når de går ud over den tid, du har afsat på at arbejde på din drøm. “Jamen jeg kan jo altid sætte mig og (indsæt drømmeprojekt her),” tænker du måske. Og i princippet er det måske også rigtigt. Men snart finder du kalenderen fyldt med en masse aktiviteter, og pludselig indser du, at selv, hvis du kunne finde et kvarter her og dér, så har du ikke overskuddet til det – og din drøm må endnu en gang vente til næste uge.
Lad os for en kort tid sætte alle de velkendte undskyldninger til side. Hvorfor er det i virkeligheden, at du ikke går i gang med dit drømmeprojekt? Er der virkelig noget i dit liv, som er mere vigtigt? Hvis ja, så godt for dig! Men så er dit drømmeprojekt vel egentlig slet ikke et drømmeprojekt, er det vel? Så er det snarere en idé om, hvem eller hvad du gerne vil være, men som reelt set ikke betyder så meget for dig, at det ligefrem er en drøm. Du føler dig ikke draget til projektet med hele (eller i hvert fald en stor del af) dit væsen. Er det projektet imidlertid så vigtigt, at du ikke kan lade være med at tænke på det: “Ej, hvor vil jeg bare gerne (skrive den bog, lave et stort oliemaleri, e. lign.)” så er der virkelig ikke noget fysisk, der stopper dig. Find papir og blyant frem, hvis du ikke har en computer. Eller lån gratis en computer på dit lokale bibliotek og begynd at skrive. Køb et lærred og oliefarver – eller er det for dyrt, så køb det næstbedste. Både lærred og maleredskaber kan købes til en god pris hos eksempelvis Søstrene Grene, og kvaliteten er skam udmærket. Så, hvorfor er du ikke allerede i gang med at skrive den næste bestseller eller lave et smukt maleri til væggen derhjemme? Jeg vil vove at påstå, at det kan koges ned til én enkelt ting: Frygt.
Og hvad mener jeg så med frygt? Det er jo ikke fordi, der er noget farligt i at gå i gang med at skrive en sætning eller sætte pensel til et lærred – eller, hvad du nu end drømmer om. Men vi har alle hørt om den blanke side, der bare stirrer på én, indtil man må indse, at man ikke kan finde på så meget som ét ord at skrive. Vi har måske endda prøvet det, da vi skulle/skal skrive opgaver i forbindelse med skole eller anden uddannelse. Når vi ikke går i gang med vores drømmeprojekt, fordi vi “ikke har tid” er det ofte ikke tiden, der er problemet, men snarere fordi, vi er bange: Vi er bange for, at vi ikke kan komme videre end til den blanke side eller det blanke lærred. Vi er bange for, at vi ikke kan færdiggøre et så stort projekt. Vi er bange for at projektet ikke lever op til vores egne forventninger. Vi er bange for, at vore evner ikke er “gode nok.” I stedet køber vi ind af alle mulige slags lærreder, pensler og maling i alle regnbuens farver, for det er klart, at jo bedre udstyr vi har, des bedre vil vores maleri blive, når vi en dag går i gang med det. Men det gør vi bare aldrig. I stedet samler vi mere og mere udstyr ind, fordi vi er bange for rent faktisk at gå i gang.
Jeg har en lille hemmelighed at dele med dig. Noget, der vil hjælpe dig med at ændre din holdning og gå i gang med dit drømmeprojekt:
Dit første udkast til dit bogprojekt vil ikke være godt. Du vil skære ansigt når du læse det igennem de første mange gange, for der er en masse fejl i både grammatik, tekst og i plottet. Er det første gang, du nogensinde maler? Så vil det ikke ligne det, du havde i hovedet. Faktisk, så er det yderst sjældent for alle typer af kunstnere, at tingene kommer ud præcis, som man forestillede sig det!
Befriende ikke? Eller er det snarere demotiverende?
Det, jeg prøver på at gøre klart for dig her, er, at det er helt normalt at tingene ikke bliver præcist sådan, som man troede, de skulle. Men det gør dem ikke nødvendigvis dårligere. Det giver dig i stedet friheden til ikke at være perfekt og i stedet legende i din tilgang. Første udkast af din bog vil alligevel være milevidt fra, hvordan din bog ser ud efter utallige gennemlæsninger og rettelser. Men du kan ikke rette bogen, uden at have skrevet den først. Jo mere, du maler eller skriver, des mere øvet bliver du, og des bedre bliver du med tiden. Du kan gen-male et tidligere maleri og se, hvor meget bedre du bliver. Og det vil ligne mere og mere den idé, du havde i hovedet. Frygten for at gå i gang og frygten for at det, man laver er “godt nok” er også til stede hos etablerede forfattere og kunstnere. Jeg har den også. Den stirrer mig i øjnene hver gang, jeg skal starte et nyt blogindlæg, en ny novelle, ja sågar et nyt kapitel i den bog, jeg arbejder på. Den dukker op, når jeg skriver, og plothullerne synes at hobe sig op. Men jeg arbejder videre, for jeg ved, at det kan rettes senere. Jeg bliver ved, fordi jeg ved, at det er det her, jeg gerne vil lave, og at jeg – selv når frygten for, om det jeg skriver er bare nogenlunde forståeligt – ved, at det er dét her, jeg elsker at lave. Frygten forsvinder igen, som jeg fortsætter med at skrive eller sætter de to første forsigtige ord på den blanke side. Og ved du ikke, hvad du skal skrive endnu? Så lån den første sætning fra en anden bog. Eller skriv slet og ret: “Der var en gang.” Det vigtigste er at få startet. Og det er altid muligt at slette den første sætning, når du redigerer bogen.
Så, hvad venter du på? Det bedste tidspunkt at gå i gang er nu.